Casino i København
Casino Copenhagen deler adresse med det 4-stjernede Radisson Blu Scandinavia Hotel, som er et af Danmarks største hoteller. Allerede i oktober 1990 fik Casino Copenhagen en dansk spillelicens hos den danske Spillemyndighed, som hører under Justitsministeriet.
De slog derefter dørene op til Danmarks første og største internationale casino den 31. december 1990.
Den danske spillelicens er blevet fornyet 1. januar 2009 for en tiårig periode. Den 1. maj 2014 købte Casino Copenhagen det hyggelige Casino Marienlyst, der er beliggende i Helsingør.
For at komme ind på Casino Copenhagen skal du være over 18 år. Når du ankommer til Casino Copenhagen, skal du vise gyldig billedlegitimation i form af et kørekort eller et pas. Når du har købt en entrébillet, skal du huske at gemme den, da du skal bruge den, når du laver transaktioner i kassen.
Dresscode
På alle fysiske casinoer er der en dresscode, som skal overholdes for at komme ind. På Casino Copenhagen skal både kvinder og mænd have almindeligt pænt tøj på. Når det er sommer må man godt komme i shorts. Følgende påklædning er ikke tilladt: Mænd må ikke have T-shirts på uden ærmer, sportsshorts/ joggingshorts, sportstøj, kasket og solbriller. Overtøj skal hænges i garderoben.
Parkering
Hvis du ankommer til Casino Copenhagen i bil, så kan du parkere på deres parkeringsplads for højst 25 kr. mellem kl. 13.30 og kl. 04.30. Når du parkerer bilen, skal du huske at gemme parkeringsbilletten fra bomautomaten. Når du skal forlade Copenhagen Casino, skal du henvende dig i garderoben med din parkeringsbillet, så prisen for parkering sænkes til 25 kr.
Åbningstider
Casino Copenhagen har åbent alle ugens dage fra kl. 14 til kl. 04. Der er kun to lukkedage på Casino Copenhagen, og det er d. 24. december og d. 25. december.
Casino Copenhagens priser:
- Dagskort 95 kr.
- Ugekort 265 kr.
- Årskort 2.095 kr.
- Garderobe 15 kr.
Adresse
Casino Copenhagen
Amager Blvd. 70
2300 København
Tlf. +45 33 96 59 65
[email protected]